Er du eller nogen i din familie allergisk eller måske overfølsom over for parfume? Så kan det være en god idé at bruge et allergivenligt vaske- og skyllemiddel, både for at undgå og forebygge problemer med allergier og sart hud.
Men hvad skal man vælge – vaskemiddel i pulverform eller flydende vaskemiddel? Det afhænger lidt af, hvad du skal vaske, og om der er særligt genstridige pletter på tøjet. Ved fx kaffe- og rødvinspletter kan pulvervaskemiddel være mere effektivt, men flydende vaskemiddel har også mange fordele:
- Det er nemmere at dosere.
- Det skaber ingen propper eller belægninger i vaskemaskinen.
- Det er lettere at skylle ud.
- Du risikerer ingen hvide striber på tøjet.
- Farverne holder længere.
- Det gør, at hvidt tøj ikke bliver gråligt.
Neutral har i flere år samarbejdet med Astma-och Allergiförbundet for at udvikle allergivenlige produkter, som er et godt valg for både voksne og børn. Neutral-serien inkluderer vaske- og skyllemiddel uden parfume, farvestoffer og parabener for at mindske risikoen for allergi. Vores flydende vaskemiddel fås til både kulørt og hvidt tøj samt i en særlig skånsom udgave til uld- og finvask.
Neutral Flydende Vaskemiddel Kulørt
Dette milde, flydende vaskemiddel hjælper med at bevare kuløren i dit farvede tøj, håndklæder og sengetøj, samtidig med at det fjerner genstridige pletter og beskytter sart hud mod irritation.
Vaskemidlet indeholder kun milde og allergivenlige ingredienser, som passer både til sart babyhud og hud med eksem, og selvfølgelig til alle, som ønsker at bruge et hudvenligt og parfumefrit produkt. Neutral Flydende Vaskemiddel Kulørt er dermatologisk testet og godkendt, samt miljømærket og fremstillet med 100 % vedvarende energi.
Neutral Flydende Vaskemiddel Hvid
Dette flydende vaskemiddel til hvidt tøj og andre hvide tekstiler hjælper med at beskytte sart hud mod irritation og mindske risikoen for allergier. Uanset om du vasker sengetøj eller babytøj, så fjerner vores vaskemiddel effektivt genstridige hverdagspletter og holder det hvide hvidt.
Neutral Flydende Vaskemiddel Hvid indeholder hverken parfume eller farvestoffer. Det er Svanemærket, dermatologisk testet og godkendt i samarbejde med Asthma Allergy Nordic og AllergyCertified. Og ligesom med vaskemidlet til kulørt tøj er dette produkt også fremstillet med 100 % vedvarende energi.
Neutral Flydende Vaskemiddel Uld & Finvask
Du kan pleje både sart tøj og sart hud på én gang med dette flydende vaskemiddel til uld og finvask. Vaskemidlet er nøje udviklet, så det passer til alle hudtyper, selv den sarteste hud.
Neutral Flydende Vaskemiddel Uld & Finvask fjerner effektivt snavs og pletter fra uld, dun, silke og andre sarte tekstiler. "Det er et enzymfrit vaskemiddel, som er uden parfume og farvestoffer og indeholder kun milde ingredienser uden enzymer – alt sammen for at passe på dit tøj og for at mindske risikoen for hudirritation. Vaskemidlet passer både til hånd- og maskinvask.
Vaskeråd for at mindske risikoen for allergi
- Det er svært at vide præcis, hvilke kemikalier der er blevet brugt til fremstillingen af det tøj, vi går i, og andre tekstiler, vi køber. Vask derfor altid nyt tøj, lagener og håndklæder med et allergivenligt vaskemiddel, som fx Neutral, før du bruger produktet første gang.
- Vær særlig omhyggelig med, hvordan du vasker tøj til spædbørn og småbørn, fordi deres hud er ekstra sart. Tøj, der er fremstillet af naturmaterialer, som fx bomuld, er at foretrække – selv for voksne.
- Det er næsten lige så vigtigt at dosere og vaske på den rigtige måde, som der er at vælge det rigtige vaskemiddel. Allergi kan opstå, hvis du har brugt for meget vaske- eller skyllemiddel, fordi der så kan sidde produktrester tilbage i tøjet.
- Håndklæder, lagener og undertøj bør vaskes ved 60 grader for at slå alle bakterier ihjel.
- Vælg en ekstra skylning, hvis du vil være sikker på, at alle produktrester fjernes fra tekstilerne.
Her finder du flere tips og råd om, hvordan du bedst vasker tekstiler, hvis du eller nogen i din familie har sart hud.