Klør din hovedbund? Er den tør, irriteret, eller har du skæl? Du er ikke alene om problemet. Vores nordiske klima med mange timer indendørs i tørre miljøer er desværre ikke supergodt for hovedbunden. Hvis du derudover har sensitiv hud, er allergisk eller har eksem, er det meget almindeligt også at have en problematisk hovedbund. Men heldigvis er der effektiv og skånsom hjælp at hente.
Det første, du skal finde ud af, er, om du har skæl eller tør hovedbund, for det er lidt forskellige problemer, som kan kræve forskellige løsninger. Neutral har specialudviklede, skånsomme og effektive shampooer, som behandler både skæl og tør hovedbund.
Shampoo til tør hovedbund
En tør og kløende hovedbund skal behandles skånsomt. Stærkt parfumerede shampooer med intensivt rensende ingredienser kan let forværre problemet. Hvis det er muligt, så er det en god idé at skære ned på antallet af hårvaske, fordi alt for hyppig hårvask udtørrer hovedbunden endnu mere. Derudover bør du se på de stylingprodukter, du bruger. Er de stærke og parfumerede, så bidrager de også til udtørring og kløe. Problemet kan også mindskes ved helt enkelt at skære ned på antallet af stylingprodukter.
Vælg en mild og skånsom shampoo uden parfume og farvestoffer og med lav pH-værdi for at skåne din tørre hovedbund. Neutral Shampoo passer til alle hår- og hudtyper og hjælper til at mindske risikoen for hudirritationer og allergier. Shampooen efterlader dit hår rent, blødt og velplejet.
- Specielt udviklet til sart hud
- 0 % parfume og 0 % farvestoffer
- pH-værdi på 4,5-4,9
- Dermatologisk testet
- Svanemærket og testet i samarbejde med Asthma Allergy Nordic og AllergyCertified
Suppler gerne en skånsom hudplejerutine med fugtgivende Neutral Balsam, som gør håret blødt og nemt at rede ud. Og til de dage, hvor du har travlt eller bare vil have et enkelt produkt med til træning, kan vi anbefale Neutral Shampoo 2-i-1, som vasker og blødgør håret samtidigt – lige så mildt og skånsomt for hud og hår som alle vores andre produkter.
Shampoo mod skæl
Man ved ikke helt sikkert, hvad der forårsager skæl, men meget peger på, at hovedbunden reagerer på en slags gærsvamp, som lever naturligt på huden hos voksne. Hvis mængden af svamp stiger, eller hvis du er ekstra sensitiv over for den, så kan huden reagere ved at producere flere hudflager. Det er altså de hudflager, som kaldes skæl, og som havner på tøjet, når du klør dig i hovedbunden. Der findes også skæl, som kun skyldes tør hovedbund, og det bliver generelt forværret i løbet af vinteren, når luften er tør, og vi pakker hovedet ind i tætte huer. Også skæl bør behandles med milde og effektive hårprodukter, som Neutral Anti-Skæl Shampoo. Denne[CE1] shampoo er specielt udviklet til at rense hår og hovedbund samt forebygge skæl, samtidig med at den er skånsom mod din hud.
Læs mere på Asthma Allergy Nordic og AllergyCertified om, hvilke produkter du bør vælge til sart og allergisk hud.