125.000.000 mennesker lever med psoriasis verden over, men dialogen om hudsygdommen er stadig fyldt med usikkerhed. Uanset om I har psoriasis i familien, eller du bare ønsker at læse op på emnet, har du her vores basisguide til årsager og symptomer.

1. 165.000 danskere er påvirket af psoriasis – og hver dag får yderligere 10 danskere konstateret sygdommen    

Der er en jævn fordeling mellem mænd og kvinder. I modsætning til eksem, som har tendens til at starte i barndommen, starter psoriasis ofte tidligt i voksenalderen.

 

2. Psoriasis identificeres ved røde, tørre hudpletter dækket med glinsende skæl

Pletterne opstår som oftest på albuer, knæ, hovedbund og den nederste del af ryggen, men sværhedsgraden varierer meget. Mange oplever kun små pletter, mens sygdommen for andre kan være langt mere udbredt.

 

3. Psoriasis skyldes en øget produktion af hudceller

Hos de fleste genereres og gendannes hudceller hver tredje til fjerde uge. Psoriasis accelererer denne proces, så det sker med få dages mellemrum, hvilket resulterer i en ophobning af hudceller. Nogle mener, at dette skyldes problemer med immunsystemet.

 

4. Psoriasis-symptomer kan forværres af en række udløsende faktorer

Herunder stress, sygdom, vejr og medicin. Som vi ser med eksem, kan kraftig opblusning skabe mere stress og starte den berømte onde cirkel.

 

5. Psoriasis kan ikke helbredes

Men der er en række behandlinger – fra lotion til lysterapi –-som kan være med til at afhjælpe symptomerne. Vi anbefaler Neutral Intensive Repair fedtcreme til blid pleje, men du bør altid starte med at kontakte din egen læge,  som kan henvise dig til en hudlæge.

 

6. Psoriasis kan have en stor indflydelse på selvværdet

Især hos patienter, der føler sig presset af urealistiske samfundsmæssige forventninger. Selv om det til tider kan være nedslående og frustrerende at leve med psoriasis, er der mange støttefora og organisationer som Psoriasisforeningen, der kan være en stor hjælp.

 

7. Psoriasis kræver anvendelse af milde, parfumefri produkter udviklet til følsom hud

Vores Neutral produkter er et godt udgangspunkt – med en kombination af husholdnings-og personlig plejeprodukter uden parfume og farvestoffer til sensitiv hudplejeprodukter, udviklet specifikt af os.

 

8. Psoriasis smitter ikke

Sygdommen kan ikke overføres fra en person til en anden. Gennem information til offentligheden håber talspersoner fra psoriasis-organisationerne at give omverdenen indblik i hverdagen med denne hudsygdom.