Find dit Neutral produkt

Parfume og kemiske stoffer
Selvom mere end 1 million danskere i dag lider af allergi, og ca. 1/3 af alle børn har risiko for at udvikle allergi, er forbruget af parfumerede produkter steget, og kosmetikindustrien oplyser, at forbrugerne efterspørger stærkere og stærkere dufte.
Hver dag bliver vi udsat for mange forskellige parfumestoffer og duftstoffer i kosmetik, rengøringsmidler, vaskemidler mv. Så når vi ønsker at mindske vores risiko for at udvikle allergi, er det vigtigt, at vi forsøger at undgå produkter, der indeholder allergifremkaldende stoffer som f.eks. parfume.
Parfume er enten planteudtræk eller syntetisk fremstillet, og den består af 10-300 forskellige duftstoffer. Selvom parfumen er planteudtræk, kan den være lige så allergifremkaldende som de syntetisk fremstillede parfumer.
Heldigvis er det blevet nemmere at vælge de produkter fra, vi ikke kan tåle. For nu skal alle kosmetiske produkter, der sælges i EU, være deklareret i henhold til den nye europæiske INCI deklaration, International Nomenclature of Cosmetic Ingredients. Det betyder, at alle leave-on-produkter (f.eks. cremer) eller rinse-off-produkter (f.eks. sæber) skal deklareres, hvis de indeholder mere end henholdsvis 0,001 % eller 0,01 % parfumestof.
INCI deklarationen har identificeret alle de allergifremkaldende parfumestoffer for os. Men du skal være opmærksom på, at f.eks. cremeprodukter kan indeholde allergifremkaldende parfumestoffer, selvom det ikke står på deklarationen. For overholder producenten grænseværdierne, er det ikke lovpligtigt, at deklarere parfumestofferne. Det betyder, at produkter kan indeholde generende og allergifremkaldende parfumestoffer, uden at vi kan vide det.
Alle Neutrals produkter er uden parfume og unødvendige tilsætningsstoffer.
Se liste over stoffer du bør undgå her.

