Find dit Neutral produkt
FAQ
Kan jeg vaske uld i maskinen?
Uld, der er mærket med maskinvaskbar, kan vaskes i maskinen på et uldprogram. Har du en maskine med et specielt uldprogram, hvor tromlen vugger frem og tilbage, kan du også anvende maskinen til det uldtøj, du normalt håndvasker. Dit specielle uldprogram vil nemlig sikre, at uldtøjet ikke filtrer sammen og kryber i størrelse. Neutral Uld- og Finvask er specielfremstillet til vask af sarte tekstiler som uld og silke.
Hvordan doserer jeg korrekt?
For at dosere korrekt skal du vide, om dit vand er blødt, middelhårdt eller hårdt. Du kan se en guide over vandets kalkindhold i landets kommuner her ((link ?)). Når du kender vandets hårdhed, skal du bare følge doseringsanvisningerne på bagsiden af Neutral pakkerne. Du passer mest på miljøet og opnår det bedste vaskeresultat, når du doserer korrekt.
Hvilke konserveringsmidler indeholder Neutral?
Neutral flydende vaskeprodukter er tilsat konserveringsmiddel, så der ikke dannes mikroorganismer i produkterne. Pulverprodukterne indeholder ikke konserveringsmiddel, fordi de er selvkonserverende. Hvis du er overfølsom over for en bestemt type konserveringsmiddel, er det en god idé at læse deklarationen.
Se oversigt over konserveringsmidlerne i Neutrals produkter her. ((4.1.7))
Neutrale produkter
Lovgivningen kræver, at alle kosmetiske produkter er fuldt deklarerede i henhold til den nye europæiske INCI deklaration. (International Nomenclature of Cosmetic Ingredients). Indholdsstoffernes navne er på engelsk, hvorimod de naturlige ingredienser fra planter nævnes med deres botaniske navn. Ingredienserne listes efter vægtordning, ned til 1 %. Derefter er der fri placering. På husholdningsprodukter som f.eks. vaskemidler og rengøringsmidler, er der ikke noget lovkrav om fuld deklaration. Alle Neutrals husholdningsprodukter er dog fuldt deklareret, da vi mener, at du skal vide, hvad vores produkter indeholder.
Se alle vores produkter her ((link til 4.0))


