Sommer

Sommer

Børn og solen

Beskyt dit barn mod skarp sommersol med solcreme, sommerhat og let tøj. Undgå solen mellem kl. 12-15, hvor strålerne er stærkest. Helt små børn, der ikke kan kravle eller gå, må ikke placeres i direkte sol. Børn er ikke vilde med at blive smurt ind i solcreme. Forsøg at gøre det sjovt og hyggeligt. Sæt god musik på, lav ”leopardpletter” med cremen på huden. Lad gerne dit barn hjælpe til.

Sommerbade

Husk at få vasket solcreme, havvand og klorvand af dit barns hud efter en sommerdag. Giv dit barn et kort og køligt bad, så du undgår at udtørre den sarte hud. Smør dit barn med fugtighedscreme lige efter badet.

Vådservietter

Tag vådservietter med på farten. De er de gode at have ved hånden, når du ikke har vand eller sæbe i nærheden. Husk at kigge efter Astma-Allergi-mærket, så du minimerer risikoen for hududslæt.

Væk med pletterne

Du kan fjerne sporene fra is og chokolade på barnets tøj ved at gnide lidt ufarvet opvaskemiddel på pletterne før vask og derefter vaske det med et pulvervaskemiddel. Pulver er mere effektivt end flydende. Samme metode kan fjerne fedtpletter fra grillmad og dressing.

Tørt sommerhår

Er dit barns hår filtret og tørt af sol og saltvand, så plej det med en lille smule balsam uden parfume efter hårvask. Red forsigtigt håret igennem, før du skyller balsammen ud.


TOP